Det, jeg forsøger at gøre nu med Booby, er enkelt. At lægge "det menneskelige sinds designfilosofi" tilbage i ingeniørernes hænder igen i en tid, hvor kunstig intelligens og kapitalisme er fuldt ud kombineret. Hvis koden driver samfundet, vil jeg gerne menneskeliggøre de ideer, der flyder ind i koden. Booby er et mellemled til dette.
AI-industrien og nystartede virksomheder tror i dag som en gud på effektivitet, skala og optimering. Der skabes det ene nyttige produkt efter det andet, men jeg kan ikke holde ud at se de mennesker, der skaber dem, blive slidt op. Vi ønsker at bryde denne cyklus, og det er op til ingeniørerne selv at gøre det.
"Menneskelighed er ikke en funktion; det er kerneprocessen." Menneskelighed er ikke en mulighed. Det er ikke en ekstra funktion. Det er en kerne, der bør indbygges i den indledende designfase. Det handler ikke kun om effektivitet, men der skal også være plads til leg, marginaler og følelser. Lad AI'en lære menneskelige modsigelser, ikke bare kaste dem efter den. Det er det, Booby er fortaler for - Humanity Injection.
Jeg bebrejder ikke ingeniørerne. Ingeniører er på en eller anden måde blevet til "terminaler for kapital", men de skulle oprindeligt være mæglere mellem skabelse og etik. I denne tidsalder med perfekt AI-optimering tror jeg, at tiden er inde til, at vi spørger os selv: "Hvorfor skaber vi?" og "Hvis lykke fører det til?".
Boobys mission er ikke at bringe AI tættere på mennesker. Det er at engagere AI i menneskelig lykke. Vi vil ikke måle effektivitet, vi vil måle, hvor mange følelser der er tilbage. Vi vil gøre det muligt for ingeniører over hele verden at skrive kode, ikke til arbejdet, men til livet. Jeg vil blive ved med at integrere ideerne til det her.